En verden af te: Indien, Pakistan og Afghanistan

Prøv at forestille dig den beroligende duft af kardemomme og safran, der blandes med den karakteristiske aroma af sort og grøn te. Er du klar til at dykke ned i en verden af te, der er lige så rig på historie, som den er på smag? Vi tager i dette afsnit af vores føljeton “En verden af te” en til det indiske subkontinent og de omkringliggende lande.

Tekultur i Indien, Pakistan og Afghanistan

Selvom inderne drikker selv 80% af al den te, de producerer i landet, og at teen er deres nationaldrik, var det faktisk briterne, som introducerede den for dem i slutningen af 1800-tallet. Det var The British East India Company, som stod bag etableringen af teplantagerne, og Indien er den dag i dag verdens næststørste producent af te. Størsteparten af teen, der dyrkes er sort te, for det var først i 1990'erne, at inderne blev introduceret for grøn te.

Inderne har også en unik måde at drikke te på, nemlig i form af chai, som betyder te på Indisk. Chai er en fortryllende blanding af te og krydderier, der beriget med masser af mælk og sukker giver en hel unik smag. Chai te kan også nydes ren og har en helt fantatsik smag, der får mange Danskere til at tænke på Julete, som har mange af de samme krydderier.. På togstationer kan du finde chai-wallahs, som primært kun sælger denne te.

Men Indien er ikke det eneste land i regionen, der nyder te. I Pakistan blev teen også introduceret under det britiske styre i 1800-taller. I dag er både sort og grøn te populære i Pakistan og går under navnene: sabz chait og kahwah. Den grønne te bliver tilsat en blanding af safran, kanel, kardemomme, ingefær og sommetider roser. Den serveres med sukker eller honning og nydes sammen med knuste mandler eller valnødder.

I Afghanistan nyder de også deres egen version af kahwah, der brygges på en samovar, og hver familie har deres egen opskrift på denne skønne te.