- Forside
- Te-sortiment
- Grøn Te
Grøn Te
Grøn te er de behandlede blade fra te-træet Camelia Sinensis, det kinesiske te-træ. Grøn og hvid te bliver skånsomt fermenteret i 8 til 30%.
De store kvaliteter bliver plukket meget omstændigt efter faste regler for bladets udseende, alt efter typen af te, landmanden ønsker at producere.
De ringe kvaliteter bliver plukket lidt som når vi klipper hæk. Og ofte kommer alt med, grene, kviste, dårlige som gode blade. Som regel tages disse kvaliteter fra siden af buskene.
Efter plukning af de grønne blade, bliver de dampet for at nedbryde det emzym, der senere skaber fermenteringen, og for at fjerne insekter, svampespore etc. Herefter tørres bladene på netbakker, hvorunder også fermenteringen foregår. Grøn te fermenteres 8 til 30% af tiden for fuldfermentering.
Næste skridt er at skære, rulle eller knuse bladene alt efter hvilken te-type der skal fremstilles, for herefter at gøre dem klar til forsælgning.
I Kina har man cirka 500 forskellige typer te, hvoraf vi aldrig har hørt om de fleste af dem. Men i Kina er te også mest at betragte som medicin, i modsætning til vores opfattelse af te som nydelsesmiddel.

















































